'Hvad der sker i Tyrkiet forbliver ikke i Tyrkiet': Hvorfor denne gældskrise kan være anderledes

Markederne har set meget af denne film før: et stærkt forgældet land befinder sig i krise, valutaen dykker ned og snakken bliver hurtigt til afsmitning og i sidste ende en dyr globalt finansieret redningspakke.

I Tyrkiets tilfælde er plotlinjen dog lidt anderledes. Hvor de andre gældskriser generelt involverede statslån, er Tyrkiets for det meste en virksomhedshistorie, hvilket gør redningsmekanismen mere kompliceret og dermed vækker frygt for, at det, der startede i et lille land med kun marginal systemisk betydning på sit ansigt, hurtigt kunne eskalere.

"Hvordan kan et land, hvor hele markedsværdien af ​​tyrkiske aktier, der handles på Istanbul-børsen, er mindre end markedsværdien af ​​Netflix, skabe sådan en kaos? Det hele handler om de direkte og indirekte påvirkninger,” skrev Katie Nixon, investeringschef for formueforvaltning hos Northern Trust. "Der er visse vækstmarkedslande med relativt svage valutaer og en stor afhængighed af ekstern (overvejende dollarbaseret) finansiering. Frygten er, at det, der sker i Tyrkiet, ikke bliver i Tyrkiet.”

Nixon sagde, at selv om krisen ikke ser ud til at have store globale konsekvenser, kan en stærk amerikansk dollar kombineret med svækkelse af emerging markets-valutaer give næring til problemet.

Til dato har gældskriserne i Grækenland, Cypern, Italien og andre lande i eurozonen - for ikke at nævne Argentina, Malaysia og måske Pakistan inden længe - haft begrænsede globale afsmitninger. Adskillige krævede redningslån fra Den Internationale Valutafond, en organisation, der får 17.5 procent af sin finansiering fra USA

Men ingen er blevet ledsaget af global finansiel panik.

Alligevel bekymrer investorerne sig fortsat om, hvilket land der vil udløse den næste katastrofe på linje med den asiatiske finanskrise i 1997, der så ud til at være indesluttet på overfladen, men som hurtigt blev smitsom.

”Vi fornemmer forvirringen; der er en meget reel bekymring, der bliver påvirket globalt, og tingene går temmelig meget skævt,” skrev Dennis Gartman mandag i sit daglige Gartman Letter.

Som han påpegede, bliver valutakrisen forværret af spændinger med den amerikanske præsident, Donald Trump, som for nylig meddelte, at han havde til hensigt at hæve toldsatserne mod Tyrkiet, mens landet tilbageholder den amerikanske præst Andrew Brunson.

"Vi finder det rystende, at USA havde valgt at sparke Tyrkiet, mens det sidstnævnte er nede og lider af en alvorlig anfald af økonomisk smerte. Men igen, dette er ikke kun et tyrkisk/amerikansk problem; dette er langt mere udbredt end Tyrkiet,” skrev Gartman.

Trumps tiltag hjalp med at sænke den tyrkiske lira endnu mere, mens valutaen er væltet midt i en række tvivlsomme finanspolitiske og monetære beslutninger fra præsident Recep Tayyip Erdogan. En række renteforhøjelser designet af regeringen har ikke formået at dæmme op for liraens dyk.

Det er dårligt for gældsejere i Tyrkiet, som skylder stort i udenlandsk valuta, men hvis aktiver ligger i den hastigt faldende lira. I alt er der omkring 220 milliarder dollars i udenlandsk gæld til tyrkiske virksomheder og finansielle institutioner.

"Det handler om kredit, da Tyrkiet har været en stor låntager på de globale kapitalmarkeder i løbet af de seneste år, hvor verdens centralbanker opmuntrede investorer til at strække sig efter afkast," sagde David Rosenberg, cheføkonom og strateg hos Gluskin Sheff, i en pressemeddelelse. hans daglige markedsseddel. "Over halvdelen af ​​låntagningen er denomineret i fremmed valuta, så når liraen synker, stiger gældsbetjeningsomkostningerne og misligholdelsesrisici ubønhørligt."

Fordi krisen involverer privat snarere end offentlig gæld, kan IMF finde det sværere at retfærdiggøre en redningspakke. Den moralske risiko ved at bruge IMF-midler til virksomheders gældsspørgsmål ville være betydelig.

Resultaterne har kunnet mærkes i de fleste hjørner af de finansielle markeder.

Amerikanske aktier er blevet straffet i løbet af de sidste par sessioner, mens iShares MSCI Emerging Markets ETF faldt 1.8 procent i eftermiddagshandelen mandag, selvom tyrkiske aktier repræsenterer mindre end 1 procent af indekset.

Mere specifikt faldt iShares MSCI Turkey ETF mere end 10 procent på grund af frygt for, at banker i regionen ville lide under krisen. Det tyrkiske aktiemarked er stærkt vægtet i forhold til finansielle poster, som udgør 27.4 procent af FTSE All Cap Turkey-indeksets markedsværdi.

Og så er der valutaen.

Liraen faldt mere end 8 procent i forhold til dollaren i mandagshandel, hvilket forstærkede landets valutaproblemer. Emerging markets valutaer var også svagere over hele linjen.

"Globale investorer retter sig nu mod lande med lignende økonomiske udfordringer, hvad enten de er oppustede betalingsbalanceunderskud, inflationspres eller høj gæld denomineret i udenlandsk valuta (det kommer først og fremmest Brasilien, Mexico, Indonesien og Sydafrika i tankerne)," skrev Rosenberg.

Investorer vender også blikket mod Italien, som har haft sine egne gældsproblemer i årenes løb og gennemgår en alvorlig politisk forandring, der modsætter sig de fortsatte bønner fra EU-ledere i Bruxelles om at rette op på sit finansielle hus.

"Omstændighederne i Rom vs. Bruxelles/Berlin er faktisk de samme problemer, som plagede Europa for flere år siden, da Grækenland var på kanten af ​​det økonomiske afgrund, bortset fra at Italiens BNP reelt er 8.1 x det af Grækenland!" sagde Gartman.

"Italien er landet, man skal holde øje med efter tegn på, at de velkendte sommerfuglevinger i Ankara (eller andre steder) sætter gang i en storm på kapitalmarkederne i udviklet økonomi," tilføjede Nick Colas, medstifter af DataTrek Research, med henvisning til den klassiske kaosteori. scenarie.

I sidste ende er der stadig en fremherskende fornemmelse af, at Tyrkiets situation vil blive løst uden nogen større global katastrofe, hvilket igen giver markedet mulighed for at undvige bekymringer om endnu en gældskrise, uanset om det er i Italien eller andre steder.

Trump, for eksempel, har været igennem flere runder med at true med hård hånd med lande, før han trækker sig tilbage, når han i det mindste har fået mundheld i forhold til sine krav. Faktisk hjalp et Twitter-rygte tidligere om, at Brunson blev løsladt fra husarrest, med at styrke markederne i det mindste et øjeblik.

"De fleste land-fødte kriser viser sig ofte at være idiosynkratiske eller specifikke for problemer i det involverede land og usandsynligt at forurene nabonationer. Risici har en tendens til at være centreret om långivere, der bliver fanget i finanskrise,” sagde John Stoltzfus, CIO hos Oppenheimer. "Normalt jo længere tid det tager at nå frem til en løsning, jo mere koster det det urolige land og dets økonomi. Når det er sagt, forventer vi ikke, at situationen i Tyrkiet vil forværres i det omfang, det udgør en trussel mod verdensøkonomien.”