Små skridt til Grækenland langs en risikabel vej

For altid europrojektets akilleshæl er den uendelige græske tragedie blevet mere nysgerrig i denne uge efter låntagerens udtræden af ​​sit seneste redningsprogram.

Vilkårene for det treårige nødlån fra eurozonens europæiske stabilitetsmekanisme til en værdi af 61.9 mia. EUR blev gennemført tilfredsstillende, hvilket gjorde det muligt for landet at låne normalt på internationale markeder til kommercielle renter med sikkerheden ved en kontantbuffer, der dækker finansieringsbehovet i næsten to år.

Og mange investorer varmer til Grækenland igen i lyset af forbedringer af økonomien og politisk stabilitet sammenlignet med tidligere år med recession og gentagne valg.

Den 10-årige statsobligationsrente er nede på 4.2 %, hvilket indsnævrer forskellen til det italienske benchmark til knap 1.2 procentpoint. Grækenlands ECR-score afspejler dette, efter at have forbedret sig siden 2015:

Det reale BNP voksede med kvartalstempoet på 0.8 % (sæsonkorrigeret) i januar til marts, og steg op til 2.3 % år-til-år, forstærket af nettoeksporten.

Investeringsudsigterne er også lysnet, og generelt forudser Europa-Kommissionen, at økonomien vil vokse med 1.9 % i år og med 2.3 % i 2019 – hvilket er langt fra et tabt årti med næsten konstant tilbagegang.

Økonomer hos Piraeus Bank Group, der bidrager til Euromoneys undersøgelse, er håbefulde og udtaler: "2018 bliver et afgørende omdrejningsår, der vil definere græske økonomiske standarder for de kommende år."

De påpeger positive ting, såsom rekordhøj eksportindtjening, forbedring af erhvervstilliden og rejse- og transportindtægter, og fortsætter: "Det økonomiske klima, fremskyndelse af de strukturelle reformer og fastholdelse af privatiseringsplanen vil sætte skub i den økonomiske aktivitet og fortsætte med at bygge videre på den seneste tid. acceleration i beskæftigelse og eksportvækst."

Og de fleste andre eksperter er enige om, at udsigterne er ved at blive bedre, især når man tager højde for den igangværende konditionalitet, der sikrer finanspolitiske stramninger for at dæmme op for gælden.

Den 'forbedrede' risikoscore er dog lidt at råbe op om, hvoraf en stor del kan forklares med øget kapitaladgang.

Med blot 38.7 point fra maksimalt 100 point i Euromoneys undersøgelse af risikoeksperter er Grækenland fortsat langt den mest risikable EU-låntager med en afstand på næsten 13 point til den næstmest risikable, Rumænien:

Det er 14 pladser højere på Euromoneys globale risikoplacering i år, men placeringen på en 94. plads ud af 186 lande betyder, at det stadig er det eneste EU-medlemsland, der findes i den fjerde af femte risikokategorier i Euromoneys undersøgelse, en højrisiko-option. -til tå med Argentina.

Dets økonomi kan have nydt godt af det bredere opsving i euroområdet, solide turismeindtægter og indhentede investeringer, men undersøgelsens økonomiske risikofaktorer scorer stadig mindre end tre ud af 10, med politiske indikatorer under fem.

Økonomiske faktorer som boligpriser og lønninger er stadig uændrede, og bankerne er fortsat belastet af 90 milliarder euro i misligholdte lån, et beløb, der er otte gange det niveau, der var gældende i 2009, hvilket tynger bankstabiliteten.

Op mod en halv million grækere er migreret til udlandet på jagt efter et bedre liv, hvor arbejdsløshedsprocenten forbliver tæt på 20 %, og fattigdommen er stigende, da de, der er i arbejde, på lavere indkomster og ydelser ikke er i stand til at bruge.

Selv hvis man tager højde for det faktum, at arbejdsløsheden kan falde til 15 % i 2020, ville det have virket et utroligt højt tal, før den globale finanskrise ramte i 2008.

På det tidspunkt blev Grækenland betragtet som en mere sikker mulighed end syv andre EU-medlemslande, for det meste de nyere medlemmer i Central- og Østeuropa.

I afhængighed af multilateral filantropi lånte landet og lånte endnu mere, blot for at tilbagebetale de samme kreditorer - og modstod kun en afgang fra den fælles valutaklub ved at acceptere mere end 260 milliarder euro i nødlån.

Som det er nu, vil den offentlige bruttogældsbyrde (Maastricht-mål) stadig overstige 170 % af BNP ved udgangen af ​​næste år med stringente finanspolitiske mål for det primære budgetoverskud – svarende til 3.5 % af BNP i 2018-2022 og 2. % for 2023-2060, der binder Grækenland i de kommende årtier.

Det finanspolitiske program er på vej, men det vil være svært at fastholde, hvis økonomien forværres, som det kan, hvis Europa kæmper med handelskrige, Brexit og den gradvise tilbagetrækning af ultra-løs pengepolitik.

Disse långivere falder nu over sig selv og lykønsker Grækenland med dets fremskridt, mens de ignorerer de mellem- og langsigtede udfordringer med gældsbetjening, hvor forfaldsprofilen viser, at tilbagebetalinger sker i 2022-2024 og igen i 2028.

For græske investorer bliver det en lang og ujævn tur.