Europa: Hvem drager fordel af negative priser?

Det er for let at mistanke om, at den bredere politisering af pengepolitikken i Europa påvirker nogle bankmandes angreb på negative renter - ud over deres egen egeninteresse - og især i Tyskland. 

Faktisk har monetære lempelser ikke blot sænket de sydlige staters låneomkostninger, men det har også bidraget til at skabe Tysklands fremstillingssektor gennem en lavere valutakurs. 

Der er imidlertid et gyldigt spørgsmål - forståeligt overskrevet af meget af Den Europæiske Centralbanks forskning - om, hvordan effektiviteten af ​​negative renter ikke kun varierer mellem banker, men også mellem lande. Kunne negative satser fungere i Italien, men ikke i Tyskland, eller omvendt? 

Markus Brunnermeier er professor i Princeton University, der er mest kendt for at modellere den såkaldte reverseringsrente, hvor pengepolitikken er så negativ, at den bliver kontraproduktiv ved at begrænse kreditforsyningen og gøre den dyrere. 

Ifølge hans undersøgelse vil tilbageføringsrenten være lavere, hvis bankerne har stærkere kapitalniveauer, hvis deres løbetidsmatch er større, og hvis deres fælles manglende evne til at videregive negative renter til de fleste detailindskydere er mindre vigtig. 

Med andre ord, hvis bankerne er mere afhængige af engrosfinansiering, og økonomien er mere afhængig af kapitalmarkederne. 

Et godt eksempel ville være Sverige, hvor reverseringsraten måske er så lav som -1.2%. Mellem de store eurozone lande er billedet dog mindre klart. 

Den gevinst, som bankerne realiserer på deres suveræne porteføljer fra rentenedsættelser, er ifølge Brunnermeier den vigtigste midlertidige faktor, der hjælper med at få negative renter til at fungere. Når statsobligationspriserne hopper, bør italienske banker se mere på en forbedring af deres kapital. 

Lavere virksomhedsudlånsomkostninger er også vigtige for den italienske banks dårlige gældsbyrder.

Gældsmængder

På den anden side har Frankrig og Tyskland - i mindre grad og især inden for erhvervssektoren - af de store eurozone-lande oplevet den stærkeste vækst i gældsmængder siden 2014, ifølge Institute of International Finance. 

På dette mål fungerer de negative renter ikke bedre for sydeuropæiske banker. 

Uden negative renter kunne Sydeuropa muligvis have set, at lånemængderne faldt endnu mere. Frygt, der delvis kommer fra det juridiske system, over aktivværdier kan imidlertid være en anden grund til, at negative renter gør mindre godt i Italien. 

Ifølge Deutsche Banks aktieundersøgelser er Italien den eneste af de store tre eurozone-medlemmer, hvor bankerne udlåner mindre. 

Måske viser Italien og Tyskland begge, hvordan bankernes og økonomiens problemer i Europa går langt ud over negative rater. 

Intet beløb i monetær politik vil fungere meget godt i disse lande, fordi deres banksektorer er strukturelt svage, og fordi den globale handel skader deres produktionseksport. 

I stedet kan Frankrig måske være bedre placeret til at nyde fordelene ved negative priser ifølge Brunnermeier, da det er skiftet til en større servicesektor og nu er mindre udsat for efterspørgsel fra nye markeder.