Valg i USA: En enkel guide og markedsimplikationer

Den 3^rd november er dagen, hvor amerikanske borgere skal bestemme, hvem der skal lede deres land i de næste fire år. Meningsmålinger tyder på, at Biden vil vinde, men Trump lukker hurtigt det meningsmålingskløft i vigtige kamppladsstater og væddemålsmarkeder antyder, at løbet er for tæt på at kalde. I dette stykke undersøger vi, hvordan det komplekse amerikanske afstemningssystem fungerer, hvad der gør det anderledes end andre lande, og hvordan markederne kan reagere forud for og efter valget.   

Et valgsystem uden sidestykke

Den amerikanske valgproces er ret unik. Det er en indirekte proces, hvilket betyder, at præsidenten ikke vælges direkte af folket. Ja, amerikanerne går ud på valgdagen og stemmer på deres foretrukne kandidat, men når de afgiver deres stemme, stemmer de faktisk på en gruppe mennesker, der kaldes "vælgere". Det er denne gruppe, der vælger præsidenten.

Der er 538 af disse vælgere i alt, så det magiske tal, der skal til for at vinde Det Hvide Hus, er 270. Hver amerikansk stat får et fast antal vælgere baseret på dens befolkning, så de mest folkerige stater har en større indflydelse på, hvem der vinder.

Den afgørende del er, at dette er et vinder-tag-alt-system. Den, der får flest stemmer i en stat, bliver den kandidat, som staten officielt støtter og modtager alle valgmandsstemmer i den stat. Med andre ord er det lige meget, om du vinder en stat med et hår eller en mile - du får stadig alle de vælgere, som staten har at tilbyde.

Dette forklarer også, hvorfor nogen kan vinde den 'populære stemme', men stadig tabe det samlede valg, som Hillary Clinton fandt ud af i 2016.

Ikke kun et præsidentvalg

Et andet centralt element i det amerikanske valgsystem er, at det ikke kun handler om at vælge den næste præsident. Vælgerne vil også vælge nye medlemmer af kongressen. Den amerikanske kongres består af to kamre: Repræsentanternes Hus og Senatet. Alle Parlamentets pladser vil være på spil denne gang sammen med en tredjedel af Senatet.

For at noget bliver lov, skal det udarbejdes og vedtages af Parlamentet, godkendes af Senatet og derefter underskrives af præsidenten. Hvis nogen af ​​disse tre organer ikke er enige, vedtages den lov ikke, så hvert organ har 'veto'-beføjelser.

Dette er afgørende, fordi det antyder, at det ikke er nok at vinde Det Hvide Hus. Hvis du vil implementere din dagsorden som præsident, er du også nødt til at kontrollere Kongressen, ellers kan du blive fanget i en partipolitisk gridlock, hvor intet bliver vedtaget. Kan du huske Obamas anden periode?

Når det er sagt, kan præsidenten udstede udøvende ordrer, der bliver lov uden kongressens godkendelse, men disse er normalt begrænsede i omfang. Specifikt har den øverstkommanderende megen autonomi med hensyn til udenrigspolitik og handelsspørgsmål, men meget lidt om indenlandske økonomiske anliggender, som kræver kongressens tilsyn.

Kun få stater betyder virkelig noget

Amerika har kun to store politiske partier, republikanerne og demokraterne, og de fleste amerikanske stater hælder kraftigt til et af disse partier. Californien er for eksempel en demokratisk højborg, mens Texas er en republikansk fæstning. Som sådan fokuserer kandidater normalt deres energi på et dusin såkaldte 'slagplads' stater, som ikke er loyale over for noget enkelt parti og dermed normalt bestemmer valgresultatet.

Florida er den største af disse uforudsigelige 'svinge' stater, og det vigtigste. Kandidaten, der vandt Sunshine State, har også taget Det Hvide Hus i hvert præsidentvalg, der går tilbage til 1964.

Fokuser på de rigtige meningsmålinger

Dette er en af ​​hovedårsagerne til, at det næsten er meningsløst at se på generelle meningsmålinger. Det, der betyder mest, er kamppladsstaterne. I dette kapløb fører Biden Trump med 7 procentpoint på landsplan ifølge gennemsnittet af meningsmålinger, der er sporet af RealClearPolitics, men hvis man kun ser på svingstater, indsnævres den forskel til kun 3 procentpoint.

Desuden er tendensen, at Trump er ved at indhente, hvilket også er fortællingen på bettingmarkederne. Betting odds indebærer, at løbet nu er hals-og-hals, selvom Biden stadig har en ledende føring i meningsmålingerne. Hvorfor? Den nye fortælling er, at meningsmålinger undervurderer Trump, fordi hans tilhængere er mere tilbøjelige til at lyve om deres præferencer eller helt nægte at blive spurgt.

Når det er sagt, er disse væddemålsmarkeder ekstremt små, så de er ret utroværdige. En stor indsats kan skævvride hele billedet. Husk, at natten før valget i 2016 havde Clinton 75 % chance for at vinde.

Hvordan markeder kan reagere

Selvom det er svært at kalde et valgresultat, er det endnu sværere at forudsige, hvordan det kan påvirke markederne. Det er ikke kun, hvem der vinder præsidentposten, men om de også besidder Parlamentet og Senatet, hvor stærkt deres flertal er i disse kamre, og hvad deres politiske prioriteter er.

Alligevel, lad os skitsere hver kandidats flagskibspolitikker og opstille nogle potentielle scenarier.

En af de vigtigste forskelle mellem de to kandidater er skattepolitikken. Biden siger, at han delvist ønsker at vende nogle af Trump selskabsskattelettelser, hæve kapitalgevinstskatten og investere i grøn energi.

Isoleret set indebærer disse, at en Biden-sejr kan skabe problemer for aktiemarkedet, især for energiaktier. Højere skatter kan være dødelige, for hvis man udelukker Apple, Amazon, Microsoft, Facebook og Google fra S&P 500, har indekset næsten ingen indtjeningsvækst i et halvt årti nu. Trumps skattelettelser var derfor en stor kraft bag aktiegevinster i de seneste år.

Med hensyn til udenrigspolitik kan en Biden-sejr muligvis lette nogle spændinger med Kina. Biden er ikke ligefrem blød på Kina, men det er han blødere end Trump, og afviser hans ensidige toldsatser. Derfor kan en Biden-sejr få investorer til at prissætte mindre politisk volatilitet, hvilket øger yuanen og valutaerne i nationer med høj eksponering mod Kina, som den australske dollar.

Dollar er en sværere affære

Hvad angår dollaren, er dens reaktion vanskeligere. Det hele afhænger af, hvordan udsigterne for flere offentlige udgifter ændrer sig. Det amerikanske statsunderskud er allerede eksploderet, så ethvert antydning til mere masseudgifter kan være negative for dollaren. Republikanerne er teoretisk set mere finanspolitisk konservative end demokraterne, så en Trump-sejr kan være gavnlig for dollaren, mens en Biden-sejr kan skade den.

Men så enkelt er det ikke, for meget vil også afhænge af, om Kongressen er splittet. I øjeblikket holder demokraterne huset, og republikanerne kontrollerer senatet. Hvis Biden vinder Det Hvide Hus, men ikke også vender Senatet, vil alle hans udgiftsforslag blive nedlagt veto af republikanerne, så dollaren vil muligvis ikke tabe meget. Med andre ord, kun i tilfælde af et "demokratisk gennembrud" står dollaren til at tabe stort. Det samme gælder for aktiemarkedet.

Alt i alt har dette kapløb ikke rystet finansmarkederne endnu, men det kan hurtigt ændre sig. Politik vil sandsynligvis overskygge økonomi i de kommende uger, og investorer kan begynde at reagere på eventuelle udsving i meningsmålinger i god tid før valgdagen.